Sensommer 1999, ikke en sommer
som på nogen måde skilte sig ud, den var - som de danske somre er
flest. Hjem fra arbejde og se hvad der var kommet med posten i dag,
hmmm brev fra svoger Kjeld ? han plejede da ikke at skrive ! nysgerrig
er man vel, så brevet blev åbnet - en invitation, nårh ja, der var
vist noget med at Kjeld nærmede sig de 50. "Kære Jan & Anny
: I anledning af at jeg fylder 50......bla bla....bla bla......."
HVAD ! Kedrissos
? Kreta ? Hvad fanden er meningen, han holder sin fødselsdag på
Kreta ? Kreta! hvor var det nu lige at det lå henne, frem med atlas-
nårh der, syd for Grækenland, ja ja og mig der aldrig havde været på
charterferie og mente at det var i hvert fald ikke noget jeg gad.
Nå, men med det skulle vi jo, jeg
mener når svoger fylder 50 så møder man vel op? Fat i Spies
og bestille rejse, konen glædede sig allerede helt vildt mens jeg tænkte,
at nu måtte vi jo se at få det bedste ud af det. Charterferie min
bare r.. !
som månederne gik blev der i
familien talt mere og mere om den forestående tur, folk var nærmest
i trance og Kjeld, der havde været der før, fortalte vidt og bredt (
og ofte ) om dette pragtfulde sted. "Ja Ja" tænkte jeg,
"et hotel er vel et hotel og HVOR fantastisk kunne dette Kreta
egentlig være" ?
Lørdag d. 29 April -
rejsedag, jeg tror ikke at konen sov den nat du ved, "små børn
og juleaften". Vi skulle være i lufthavnen kl. 14 ventetiden var
ulidelig, jeg kunne knapt kende min kone.
Lufthavnen, stemningen var
euforisk folk glædede sig helt vildt, "til hvad" tænkte
jeg, selve festen ok, resten hmmm - ja det måtte de jo selv om. Det
fly vi skulle med var gået i udu, fin debut tænkte jeg - i stedet
skulle vi med en DC-10'er. Det var okay der var jo masser af plads til
os ca. 160 mennesker. Flyveturen var som flyveture nu engang er, så
ikke mere om den.
Ankomst til Kreta, ud af
lufthavnen og tænde en smøg - aahhh det var dejligt. Så var det tid
til at indsnuse de første indtryk luften var frisk men lidt kølig,
men ok det var jo tidligt på sæsonen. Hov en palme ? er vi virkelig
så langt sydpå ?
Ud til bussen, Spiesguiden talte i en
lind strøm om Kretas mange fortræffeligheder og om den hjertevarme
og venlige lokalbefolkning. "Salgssnak ja ja" ( jeg skulle
snart erfare at han havde ret ! ) Turen til Kedrissos tog en lille
halv time, da vi kørte gennem Hania kunne jeg ikke lade være med at
bemærke, at der faktisk så meget hyggeligt ud.
Ankomst til hotellet, sent lørdag aften. Hele familien
Vizirakis stod udenfor da bussen svingede ind, alle vinkede med alt
hvad der kunne vinkes med,- der er vist nogen der har været her før
- konkluderede jeg. Inde i foyeren blev der uddelt knus og kram til
alle og en lille en til at fejre ankomsten med. Det hele virkede meget
hyggeligt og afslappet ( det var måske ikke så tosset det her
alligevel ).
Efter ankomstseansen var det
tid til at komme op på værelset med habenguttet, nøjh hvor var det
hyggeligt det lille værelse pænt og rent og med egen balkon,
kaffemaskine og køleskab. Jo det her kunne vist godt gå hen og blive
en god ferie alligevel.
Da
det mest nødvendige var
pakket ud, gik vi ned til poolbaren hvor de andre var ved at samle
sig. Kjeld præsenterede os alle for Andreas og Nikos, de to brødre
som stod for den daglige drift af hotellet, de hilste på os som om vi
var gamle venner- hvad var det nu guiden havde sagt om den venlige
lokalbefolkning -? jo der var vist noget om snakken. inde længe sad
vi alle med op til flere tomme ølflasker foran os, og snakken bølgede
frem og tilbage. Ved 2 tiden begyndte folk at trække sig tilbage, det
havde jo også været en lang dag. Fru kone og jeg satte os op på
vores balkon hvor vi sad og nød en bloddy mary og udsigten til de
sneklædte bjerge i det fjerne, vi sagde ikke så meget men jeg tror
at vi begge tænkte det samme " det her var vist ikke den værste
ide vi havde fået". Trods de uvante omgivelser sov vi godt den
nat, lige til hanen begyndte at gale. Vi var klar til dag 1.
fortsættes......
