[Startside]  [Debatforum]  [Kreta-info]  [Praktiske Oplysninger]  [Seværdigheder]  [Rejsebreve
[Byer på Kreta]  [Kretabilleder]  [Myter]  [Links]  [Kontakt]  [Om Kretaforum.dk]  [TaxiService]

Bruger online
Gæster online


Temperatur i Danmark


Temperatur på Kreta

TUREN GÅR TIL GAVDOS.

 Er man på det sydlige Kreta og har lyst til noget der er anderledes, lyst til afsondrethed, lyst naturisme, lyst til at ”lege hippie” eller bare opleve Europas sydligste punkt, ja så kan man tage en tur fra Chora Sfakia til Gavdos. I sommermånederne er der en lille færge som afgår fredag, lørdag og søndag om formiddagen og som sejler retur sidst på eftermiddagen. Det er også muligt at tage en færge fra Paleochora, men sejltiden forlænges da den skal via Sfakia.

 

Efter en sejltur på ca. 1½ time, måske lidt mere afhængigt af vejret rundes en lille pynt og en havn i rent kaos er klar til at tage imod. Det med kaos er skrevet ud fra den vanlige charme, når gamle minibusser, traktorer med anhænger og andre former for transportmidler kappes om at køre dig et par kilometer op på øen til de små strande, pensioner, mini hoteller eller studios. Det har sin egen charme og bare rolig, er der ikke plads på første tur, så vent bare…der er sikkert plads på anden eller tredje. Et herligt leben fordi der også er varer til de små købmænd som ofte ligger sammen med en taverna direkte ud til en strand.

 

Der er rig mulighed for en rigtig dejlig svømmetur i det Libyske Hav. Sker det fra nordkysten, ser man Kreta i klart vejr ellers er det kun fantasien som sætter grænser for hvad der er på vejen til Afrika mod syd. Strandene er rene og vanddybden ringe i bugterne. Er man til naturisme og afsondrethed kan man sagtens finde et område for sig selv.

 

Har man lyst til at være derovre et par dage, bør man på forhånd sørge for logi.

 

Øen i sig selv er meget tør og forblæst, hvilket på nogle dage gør at der ikke er færger derover. Således var det i uge 27/2006. Købmanden havde ikke fået fyldt varelageret op, men der var friskfanget fisk. Vi nød en gang ”barbunia”, Red Mullet. Prisen var, som altid på frisk fisk, efter vægt og den aktuelle dagspris. Vi, min datter og jeg, fik tilsammen 6 fisk, grillet og rigtig velsmagende til en pris af 23 euro. Dyrt? måske? Men absolut prisen værd.

 

 

 

Udsigt fra tavernaen over stranden og havet mod Kreta.

Færgeturen er måske lidt kedelig, men tag en cd-player med, en god bog eller nyd bare havets susen i motorlarmen krydret med lidt diesel. ( tag evt. et par ørepropper med, det hjalp på støjen)

 

 

Færgen fra Chora Sfakia.

 

Lokal ”strandkunst”, Gavdos Beauty.

 

Færgeturen koster ca. 12 euro hver vej fra Sfakia og lokaltransporten på Gavdos ca. 2 euro pr. person.

Kreta Hilsen og god tur Per S. Østenfjeld, (foto Per & Tea Østenfjeld) sommer 2006.

 

Juni/Juli 2007

Maj 2007

Gavdos 2006

September 2006

Vores lille Perle

Kreta igen igen

Rejsebrev 2005

En sommer på Kreta - Taverna Paradise

En lille vandring fra Soúgia til Lyssós 2004

Agios Nikolaos høsten 2003

Tur til Chrissi Island i Det Libyske Hav 2003

Rejsebeskrivelse fra vores vandretur på Kreta 2003

Rejsebeskrivelse fra vores tur til Georgioupoli, Kreta

Lars-Erik Christensen - Østkreta rundt på cykel

Lars-Erik Christensen - Vestkreta rundt på cykel - og til fods gennem Samaria.

Rejsebrev fra Arne Frost

John Svoldal - Reisebrev fra Kreta 2001

Hilmer Vindberg - beretning om /fra Rethymnon 2000

Jan & Anny's første møde med Kreta 2000

 

 

 Copyright©2001-2007: Kretaforum.dk