Bruger online
Gæster online

Temperatur i Danmark

Temperatur på Kreta

Rejsebrev fra Per.

Når nysgerrigheden tager over

Ofte har jeg været i Chora Sfakia og har altid fundet det tilfredsstillende at sidde og få en forfriskning, lidt fisk at spise eller bare en frappé at drikke. Men i år gav jeg efter for min nysgerrighed.

Jeg stod og ville tage et foto af byen set lidt ude fra havnesiden. Da jeg så kort efter ville redigere mine billeder så jeg vejen som snoede sig op bag byen. Hvad mon der var deroppe? Spurgte jeg mig selv. Tja, der var kun én måde at få svaret på. ”Kør derop”, så…., som tænkt så gjort

Efter at have kørt lidt ( vejen ligger ved at forsætte lige frem når man kommer til Chora Sfakia, frem for at køre ned mod havnen ), stoppede jeg og så mig tilbage og byen lod sig skue i en dis, hvor også kysten mod Plakias  lod sig ane.

Vel oppe på toppen kørte jeg et stykke vej og kom gennem en lille bjerglandsby, Anopolis. En herlig lille by som synes at have sit eget stille liv. Kort efter byen, som ligger på et slags plateau, mødte et nyt syn mig; en bro som førte over en lille kløft og hvor der på den anden side lå en ruinby, som endte med at blive det foreløbige mål for min nysgerrighed.

Jeg købte en forfriskning i den lille kiosk som var lige på den anden side af broen og gik derefter lidt rundt i det der viste sig at være; Aradaina, også; ”Aradana”. Det skulle vise sig at være en by med en meget spændende historie. Bl.a. er byen blevet brændt ned et par gange, været genstand for konflikter med tyrkerne. For at ende med kun ganske få indbyggere ( 8 stk. i 1981 ).

Broen som fører over kløften er opført i 1986 og det er forbundet med et sug i maven at stå på broen og se ned i den 100 meter dybe kløft, tænke på at der har været menneskeskæbner som til evig tid vil være forbundet med dette sted.

I samme område er det også muligt at komme til oldtidsbyen Finix/Loutro, som ligger ned mod kysten, hvor der i øvrigt er gode bademuligheder. Der er en grusvej som fører dertil, det er også muligt at gå derned eller forsætte forbi Aradaina mod vest et par kilometer også komme til Agios Ioannis, som i dag huser et kapel og en kirke og tidligere var centrum for en kommune af samme navn.

På hjemturen kørte jeg forbi Frankokastello, Plakias og op gennem Kourtaliótiko kløften. En kløft hvor der er stor chance for at se og høre vandets sus på sin vej mod havet længere mod syd. Det er muligt at stoppe ved vejen og gå ned i kløften hvor der også er et lille kapel. Der er trin det første stykke og derefter en sti som er meget let at forcere.

Så en gang imellem betaler det sig at lade nysgerrigheden råde, der kan kun komme noget godt ud af det når man er på Kreta. Hvert år frydes jeg over hvad denne dejlige ø, med sine afslappede indbyggere, har at tilbyde.
 
Kreta Hilsen Per ( maj 2005 ).

 Copyright©2001-2007: Kretaforum.dk