|
Bruger online
Gæster online
Temperatur i Danmark
Temperatur på Kreta
|
Rejsebrev September 2006
(1000 km i bil, 200 km i bus og
16 km til fods)
For os kræver en god ferie, at vi ser en
masse og ikke sover tiden væk (det kan vi jo gøre hjemme), og Kreta var
et godt sted til den slags ferie. Til forberedelserne brugte vi
guidebøgerne fra Politiken og Marco Polo, mens kretaforum.dk og
tilhørende links også var gode inspirationskilder. Skal man køre bil på
Kreta, så er kortet i Marco Polo rigtig godt. Vores udgave var dog fra
2003, så de mange EU-støttede vejudbygninger og ,forbedringer var
velkomne overraskelser.
Den første dag brugte vi på ingenting! Vi fandt os bare til rette og fik
småshoppet alle fornødenhederne.
Anden-dagen lagde vi ud med at køre til Sfedoni-hulen ved Zoniana. Der
er flere drypstenshuler på Kreta, men dette skulle efter sigende være
den mest spektakulære. Og flot er den så sandelig, og den ved første
indtryk lidt sure guide overraskede alle, da han kunne alverdens
“relevante” ord på rigtig mange forskellige sprog. F.eks. flagermus,
snegl og mange, mange andre, på dansk, fransk, russisk o.s.v..
Turen gav os også den første smagsprøve på, hvad bilkørsel på Kreta
indebærer: Nødsporet er en ekstra kørebane, dyt og båt er hilseformer,
katastrofeblinket er et alternativ til parkeringsskiven, og manden med
fløjten betyder “fjern ulovligt parkerede biler STRAKS”.
Herfra gik turen til Knossos ved Iraklio, og trods lidt mandlig modvilje
mod “stenbunker og turist-stimer”, så fik vi set det. Og vi havde læst
nok i guidebøger til at undgå en unødig udgift: Parkeringspiraterne. For
der er gratis parkering lige ved indgangen (anno 2006)!
Herfra gik turen retur til Agia Marina,
som vi havde vores base på denne ferie. Dagens lange køretur lærte os en
vigtig lektion til de følgende dage: 100 km på Kreta er noget helt andet
end 100 km i Danmark.
Næste dag skulle vi teste et par nyindkøbte vandrestøvler, så vi kørte
til Rodopos for at gå en tur. Her fik vi så en overraskelse: Der er
ifølge guidebøgerne ingen veje på denne halvø, og alligevel kørte vi 1,5
timer uden at nå vejens slutning. Det er godt nok et ubarmhjertigt
landskab, og kørsel kræver omtanke, så man undgår undervognsskader og
punkteringer. Og husk lige: Der er ingen mobildækning, så man kan ikke
ringe efter hjælp.
Samaria kløften skulle lægge beslag på
vores næste dag. Vi havde meldt os til en arrangeret tur, hvor vi forlod
Chania kl. 5:30, så vi kunne ankomme blandt de første.
Og det var en god vandretur. Smuk og imponerende, men ikke for svagelige
personer. For os gik der konkurrence i vandringen, så vi trampede de 16
km igennem på rekordtid. Set i bakspejlet var det ikke verdens klogeste
væddeløb; vi havde stadig ondt, da vi mødte på arbejet efter ferien.
Mødet med sydkysten, hvor Samaria kløften
jo har sin udmunding, gav os mod på en længere køretur på feriens næste
dag. Så med snorkle-udstyr og badetøj i bilen kørte vi mod
Frankokastello, som skulle være øens bedste snorkle-destination. Og ja,
der er flot og godt, men vi var desværre plaget af kraftig fralandsvind,
som begrænsede os ganske meget.
Fra Frankokastello kørte vi mod Preveli, hvor vi ville have været en tur
til palmestranden. Men benene var ikke til den slags udfordringer, så vi
nøjedes med at nyde den smukke køretur fra Preveli til Kournas.
Elafonissa, den berømte strand, blev målet
for vores næste køretur, og vi glædede over, at vi holdt ferie udenfor
højsæsonen, så vi rigtig kunne nyde stranden og omgivelserne.
Sidste dag er altid en svær dag for os;
mentalt er vi allerede hjemme, så tiden står næsten stille. Men vi fik
kørt Akrotiri-halvøen tynd, og derefter kørte vi til borgen Aptera, som
udover ruinerne byder på en fantastisk udsigt over Souda-bugten.
Alt i alt var det en pragtfuld tur til
Kreta. Vi fik set en hel masse, og alligevel nåede vi også de “vigtige”
ting: Nogle afslappede eftermiddagstimer på pool-kanten, herlige
svømmeture ved den dejlige strand og nogle skønne aftener med god mad og
vin på de hyggelige, lokale restauranter.
Vi har helt sikkert ikke været på Kreta for sidste gang, og næste gange
- nok om et par år - kaster vi os over den østlige del af øen.
Glad feriehilsen fra Maiken |
|
