Temperatur i Danmark

Temperatur på Kreta

Rejsebrev/rejsebeskrivelser fra Hilmer Vindberg.

Sommerrejsen 2000 gik igen til den Græske ø Kreta. Igen, fordi det mere eller mindre er blevet en tradition, at vi besøger denne skønne ø, i hvert fald en gang om året. Helt konkret er det blevet til 12 gange på 9 år, så man kan vel sige, at vi efterhånden må kende en hel del til øen. Der er dog masser af steder,
vi endnu mangler at udforske nærmere.

Vi, min kone Linda og undertegnede, har således i de seneste mange år tilbragt ferien i Rethymnon, som er hovedbyen i regionen med samme navn, men vi har også boet i byerne Malia og Agios Nikolaos. Vi må nok erkende, at det indtil videre er Rethymnon, der er vores favorit.

Der er naturligvis en årsag til, at vi vender tilbage til Rethymnon hvert år. Vi har fået opbygget en mindre venskabskreds med nogle af de lokale Grækere, hvilket måske ikke lyder af så meget, men venskab er ikke noget man sådan bare lige opnår. Naturligvis er Grækerne generelt et venligt og gæstfrit folkefærd, specielt når man som turist vender tilbage, men det lidt dybere venskab tager det efter vores erfaring mange år at opnå. Det er da hyggeligt at sende og modtage breve og julekort, men når man f.eks. også bliver ringet op Lillejuleaften og har et par Græske venner i den anden ende, så er man vel andet end bare turister.

I traditionen indgår også, at vi så vidt det er muligt, bor på det samme hotel i Rethymnon. Perlen er hotel Vecchio midt i den gamle romantiske bydel. Her er man tæt på det maleriske og altid pulserende liv i de smalle gader og stræder, og ikke mindst den gamle Venetianske havn.
Ejeren af hotellet hedder George Vourlakis, og bedre vært under et ferieophold kan vi ikke forestille os. Hvorfor dog spilde tid på stressede guider fra rejsearrangøren, når man får den bedst tænkelige hjælp og service fra George og hans personale på hotellet.

Feriedagene i Rethymnon nærmest flyver af sted, når man også skal være sammen med de Græske venner. De har alle deres forretninger at passe fra tidlig morgen til sen aften, alligevel giver de sig tid til os, når vi kommer forbi på vores tur gennem byen. Aftaler om at spise eller tage en drink sammen, foregår som regel efter kl. 23, hvor de har lukket forretningerne og har tid til at slappe af. Det er tit blevet ud på de små timer, inden vi går til ro, og det er jo til at leve med for os. Værre er det, at de selv skal tidligt op næste dag, men det er tilsyneladende ikke noget problem, for ofte fortsætter de snakken med deres lokale venner, når vi går tilbage til hotellet.

Nu er der jo andet end Rethymnon, som trods alt er præget af turismen, så det var en helt anden oplevelse, da vi en dag blev spurgt, om vi ville med ud at spise "frokost". Turen gik, meget overraskende for os, i bil til en lille by ved navn Kanevos på den sydlige del af Kreta, og målet var den mest Græske Taverna vi endnu havde oplevet. Efter at være budt velkommen af den Græske ejer går man direkte ud i køkkenet, hvor hans søde kone står klar til at løfte lågene af 12-14 potter og pander. Så er det bare at pege på alle de lækkerier, man gerne vil have.
Ved bordet kommer ejeren med frisk brød, og spørger hvad man ønsker at drikke til maden. Stemningen var til den fremragende lokale landsbyrødvin, der blev serveret i en stor karaffel, og så kom maden efterhånden som den blev tilberedt (varmet) i køkkenet. Simpelthen Græsk køkken i særklasse, og det hele blev afsluttet med en stor Rakí (meget stærk lokal brændevin) på ejerens regning. Prisen for dette fantastiske måltid kender vi ikke. Selvom vi protesterede, insisterede vores Græske følgeskab på at betale det hele.

Ture på Kreta kan naturligvis ske via rejsearrangørens udflugtsprogram, men det er meget billigere og sjovere at tage rundt på egen hånd. Der er ingen jernbane på Kreta, så man kan evt. leje bil hos én af de mange udbydere, eller benytte det velfungerende system af lokal- og fjernbusser. Taxa er også en billig løsning, hvis man ikke skal så langt. Der er masser af interessante steder at besøge, f.eks. byen Spili med den hellige kilde, hvis vand siges at give evig ungdom
(vi drak ufattelige mængder), eller hvis man interesserer sig for "ruiner", de forhistoriske paladser Knossos, Festos og Malia.

Næste ferie er allerede bestilt, og går atter til Kreta. Denne gang skal vi dog bo i Chania på det vestlige Kreta, hvor vi har været heldige at få en hotellejlighed midt i den gamle bydel. Naturligvis skal vi så også besøge de Græske venner i Rethymnon.

Du kan finde mere information på min private hjemmeside: http://www.visitcrete.dk

Hilmer Vindberg

 Copyright©2001-2007: Kretaforum.dk