|
Temperatur i Danmark
Temperatur på Kreta
 |
|
Kretaforum - Myter
Den græske gudeverden er frodig
og fantasifuld.
Græske sagn og myter vrimler med guder og halvguder, helte og kæltringer |
|
|
|
|
Zeus
bortførelse af den skønne Europa
En dag, hvor den skønne
Europa (Europa var kongedatter i Lilleasien) gik og legede med sine
venner ved stranden, skabte Zeus sig om til en smuk hvid tyr, kom i
rasende galop hen mod Europa og hendes venner. Europa beundrede den
smukke tyr, satte sig op på dens ryg og straks satte tyren kursen mod
havet og svømmede med Europa på ryggen til Kreta, hvor den gik i land
ved byen Gortyn. Zeus hentede et træ fra et nærliggende bjergområde
og under dets skygge forførte han prinsessen, resultatet af denne
forening var den senere kong Minos. Zeus sørgede derefter for, at
Europa blev gift med kong Asterion af Kreta, som adopterede Zeus' og
Europas sønner.
|
Beviset for sandheden af
denne myte kan ses ved byen Gortyn, hvor Zeus sørgede for, at
platantræet står smukt grønt hele året.
|
 |
|
Orpheus og Eurydike
Musikeren som ville hente kæresten tilbage fra de døde
Orfeus var den største musiker og poet
i græsk mytologi. Hans sang tæmmede de vilde dyr og bevægede både sten
og træer. Han var også en af argonauterne, en flok mænd som oplevede
mange eventyr sammen.
Det var hans musik, som engang havde forhindret, at argonauterne blev
tryllebundet af sirenernes sang. Sirenerne var kvindelige mytologiske
væsner, som med deres magiske sang kunne få alle i deres magt.
Orfeus var gift med Eurydike. En dag kom en slange og bed hende til
døde. Orfeus blev så ulykkelig, at han bestemte sig for at rejse til
underverdenen for at hente hende tilbage. Hans sange var så smukke, at
Hades, dødsguden, omsider gav ham lov til at tage Eurydike med sig
tilbage til de levendes verden. Men det var på den betingelse, sagde
Hades, at Orfeus ikke måtte vende sig, når han førte Eurydike på den
lange vej op igen. Det klarede Orfeus ikke. Han havde hele tiden hørt
Eurydikes skridt bag sig på vejen op, men da han ikke syntes, de var der
længere, måtte han vende sig. Da så han Eurydike forsvinde ned til
dødsriget igen, og han kunne ikke redde hende.
|
Pyramus og Thisbe
Den flotte unge Pyramus elskede den skønne Thisbe, og kun en gammel
havemur adskilte de to naboer. De havde fået øje på hinanden og havde
straks forelsket sig, men deres familier var fjender, og derfor var de
nød til at snakke sammen i al hemmelighed igennem en sprække i muren. En
dag besluttede de at stikke af sammen, og at de skulle mødes samme nat
under et stort morbærtræ ved en flod i nærheden. Thisbe kom først og så
en løvinde med et blodig gab, som nærmede sig floden for at drikke.
Thisbe var rædselsslagen, hun skjulte sig i en hule, men mistede i
farten sit sjal. Løvinden fandt sjalet og rev det itu og lod det ligge
på jorden med blod på. Da Pyramus ankom til floden og fandt det blodige
sjal og løvespor troede han at Thisbe var død. Fortvivlet kastede han
Thisbe's sjal over morbærtræet, trak sin dolk og begik selvmord. Da
Thisbe endelig turde kommme frem af sit skjul, fandt hun den døende
Pyramus, hun tog sin elskedes dolk og plantede den i sit bryst.
|
|
|
 |
|
Stridens æble
Et gammelt græsk sagn
fortæller, at guderne en gang var samlet til bryllupsfest hos en
kentaur. Imidlertid var Eris, stridens gudinde, ikke inviteret. Hun
ville hævne denne forsmædelse og midt under festen trillede hun et
gyldent æble ind mellem bryllupsgæsterne. På æblet stod indridset: til
den skønneste. Athene, Afrodite og Hera betragtede alle sig selv som den
skønneste af alle gudinder, og de kunne ikke blive enige om, hvem der
skulle have æblet.
Den trojanske prins Paris skulle afgøre striden. Alle tre gudinder
forsøgte at lokke og overtale Paris til at vælge sig, og de lovede ham
store belønninger. Paris valgte at give æblet til Afrodite, da hun
lovede ham verdens skønneste kvinde. Han forlangte så at få den skønne
Helena til hustru. Helena var datter af guden Zeus og Leda, og hun var
allerede gift med Kong Menelaos af Sparta. Ved Afrodites hjælp bortførte
Paris hende, og dette blev optakten til de trojanske krige, som førte
til Trojas fald.
|
|
|
